Reservationsgebyr, depositum og afbestilling
Reservationsgebyr
Ved selskaber, hvor gæsten sikrer sig råderet over hele restauranten/lokalet betales et reservationsgebyr på 10.000 kr. (25.000 kr. ved bryllup) ved endelig skriftlig bekræftelse på bestilling. Reservationsgebyret tilbagebetales ikke ved afbestilling, men gebyret indgår som en del af den endelige afregning, når arrangementet afholdes.
Depositum
For selskaber/arrangementer bestilt tidligere end 8 uger før afholdelse betales delvis forudbetaling som depositum på 50% 4 uger inden afholdelse af arrangementet. Depositum fratrækkes den endelige regning ved selskabets afholdelse. For selskaber/arrangementer bestilt mindre end 8 uger før afholdelse betales delvis forudbetaling på 75%. Afbestilles selskabet rettidigt, tilbagebetales depositum.
Afbestilling
Afbestilling af selskabs arrangementer skal ske skriftligt inden 8 uger før afholdelse.
Ved afbestilling af hele arrangementet eller ved reduktion på mere en 10% i antal bestilte kuverter efter ovennævnte tidspunkt, men dog inden 6 døgn før arrangementets afholdelse, vil der blive opkrævet en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen på bestilte kuverter, ved reduktion i antal af bestilte kuverter mindre end 6 døgn før arrangementets afholdelse, opkræves godtgørelse svarende til 75% af kuvertprisen. Ved no show betales fuld pris for hele arrangementet.
